Forside / Værd at vide
Ofte stillede spørgsmål
Svar på det, vi oftest bliver spurgt om. Finder du ikke dit svar, er du velkommen til at ringe.
Hvad kan jeg forvente under en øjenundersøgelse?
En grundig gennemgang af dit syn og dine øjnes helbred. Vi starter med en synstest og måler en eventuel brillestyrke. Derefter undersøger vi øjets strukturer og måler øjentrykket for at finde fx grå stær og grøn stær så tidligt som muligt. Undersøgelsen varer typisk 30–60 minutter, og vi forklarer hvert trin undervejs.
Hvordan ved jeg, om jeg har brug for en grå stær-operation?
Grå stær udvikler sig langsomt. Typiske tegn er gradvist sløret syn, dårligere nattesyn og farver, der virker mattere. Når symptomerne begynder at påvirke din hverdag, kan en undersøgelse afgøre, om operation er relevant. Ved operationen erstattes den uklare linse med en kunstig, hvilket oftest giver et helt eller delvist bedre syn. Læs mere om grå stær.
Hvor ofte bør jeg få undersøgt mine øjne?
Har du grøn stær eller en kronisk sygdom som diabetes, skal du følges fast af en øjenlæge. Har du øjensymptomer, er det også en god idé at blive undersøgt.
Hvordan booker jeg en tid?
Ring på 86 12 78 24 mandag–torsdag kl. 8–12 eller fredag kl. 10–12.
Er der lang ventetid?
Vi giver tid så hurtigt som muligt og finder en hurtig løsning ved akutte problemer. Til grå stær-operation er der kort ventetid til både forundersøgelse og operation.
Koster det noget?
Besøg hos os er dækket af den offentlige sygesikring. Enkelte behandlinger, fx operation for tunge øjenlåg af kosmetiske årsager, betaler du selv.
Må jeg køre bil efter en behandling?
Det er kun efter en grå stær-operation, at du ikke må køre bil bagefter, så arrangér transport hjem. Efter vores andre behandlinger må du køre, når du selv oplever, at synet er normalt. Har du fået pupiludvidende dråber, kan synet være sløret, og du kan være lysfølsom i nogle timer.