Hvad er et bygkorn?
Et bygkorn (hordeolum) er en afgrænset betændelse i en af de små kirtler i øjenlåget. Det viser sig som en rund hævelse, der først er rød og øm. Synet er som regel upåvirket. Man kan have flere på én gang, og de kommer ofte igen.
Behandling derhjemme
Bygkorn er godartede og forsvinder ofte af sig selv. Det går hurtigere, hvis du lægger et varmt omslag på øjenlågskanten og masserer forsigtigt på bygkornet lige bagefter. Nogle har brug for antibiotiske øjendråber.
Operation for haglkorn
Hvis bygkornet ikke forsvinder, kan der dannes en fast knude, et haglkorn (chalazion), som fjernes med et lille indgreb.
- BedøvelseBedøvende dråber og en lokalbedøvelse i øjenlåget.
- TømningKirtlen åbnes fra indersiden eller hudsiden, og indholdet tømmes ud. Såret lukker sig selv.
- ForbindingEn blød forbinding, som må tages af efter ca. en time.
Hævelse og misfarvning aftager i løbet af den første uge. Knuden kan stadig mærkes nogle uger, men forsvinder over de følgende måneder. Nogle får recept på dråber eller salve med antibiotika og binyrebarkhormon 3 gange dagligt i 5 dage.
Kontrol
Kontrol er sjældent nødvendig. Bestil tid, hvis bygkornet ikke forsvinder eller kommer igen.