Bestil tid, hvis kunstige tårer ikke hjælper, eller synet påvirkes.
Hvad er tørre øjne?
Tårefilmen beskytter og fugter øjets overflade. Den består af vand, slim og et tyndt fedtlag fra kirtlerne i øjenlågskanten. Hvis der dannes for lidt tårevæske, eller fedtlaget er for tyndt, fordamper tårerne for hurtigt.
Symptomer
- Grus- eller fremmedlegemefornemmelse
- Svie, brænden og rødme
- Trætte øjne, især sidst på dagen
- Sløret syn, der klarer op, når du blinker
- Paradoksalt nok rindende øjne
Årsager
- Alder og hormonforandringer, fx i overgangsalderen
- Skærmarbejde, hvor man blinker sjældnere
- Tør luft, aircondition, blæst og kontaktlinser
- Øjenlågsbetændelse og tilstoppede kirtler i lågkanten
- Medicin, fx mod forhøjet blodtryk, depression og allergi
- Gigtsygdomme som Sjögrens syndrom
Det kan du selv gøre
- Brug kunstige tårer, gerne uden konserveringsmiddel, flere gange dagligt
- Brug en fugtgivende gel om natten
- Varme omslag og rens af øjenlågskanten
- Hold pauser fra skærmen og husk at blinke
- Undgå træk og røg, og sørg for luftfugtighed i hjemmet
Behandling hos øjenlægen
Vi undersøger tårefilmen og øjets overflade og finder årsagen. Ud over kunstige tårer kan behandlingen være betændelsesdæmpende øjendråber, behandling af øjenlågskanten eller små propper i tårekanalerne, der holder på tårevæsken.
Teksten er generel information og erstatter ikke en undersøgelse. Er du i tvivl om dine symptomer, så ring til os.