Bestil tid, når synet begynder at genere dig i hverdagen.
Hvad er grå stær?
Linsen bag pupillen er normalt klar. Med alderen bliver den uklar, så lyset ikke når skarpt frem til nethinden. Grå stær er ikke farligt for øjet, men det kan gøre hverdagen svær, fx ved bilkørsel i mørke.
Symptomer
- Sløret syn på alle afstande
- Blænding fra sol, lamper og modkørende biler
- Farver virker mattere og mere gullige
- Hyppigt skift af brillestyrke
Hvem får grå stær?
Næsten alle udvikler en vis grad af grå stær med alderen. Diabetes, rygning, meget sollys og behandling med binyrebarkhormon kan fremskynde udviklingen.
Behandling
Den eneste effektive behandling er en operation, hvor den uklare linse udskiftes med en kunstig. Indgrebet tager 15–30 minutter i lokalbedøvelse, og du kan tage hjem samme dag.
Teksten er generel information og erstatter ikke en undersøgelse. Er du i tvivl om dine symptomer, så ring til os.